---

Familier, forældre, par og andre i tætte relationer som oplever en eller anden form for problemstilling eller som blot har et ønske til fremtidig udvikling, står ofte med den udfordring, at de er flere om at definere præcist hvad der er det vigtige og hvordan det eventuelt skal løses. Vi støder hurtigt ind i at virkeligheden er kompleks – især den der handler om vores indbyrdes relationer. Det kunne vi jo både kalde en charme og samtidig også en stor udfordring, når vi rigtig gerne vil arbejde med tingene, men frustreres i oplevelsen af ikke at kunne mødes i den forståelse vi måske håber på. Det er ikke mindst her, at det kan være befriende at arbejde med tingene i en anden ramme end den daglige og med tilstedeværelsen af en, der kan hjælpe med forløse ressourcerne og den potentielle forståelse, der er tilstede.

Vores indgang til arbejdet med familier og par er i høj grad den, at vi “holder hinandens liv i vores hænder”, i tanke, i ord og i handling. Med andre ord vil det som regel give bedst mening at forstå og arbejde med tingene sammen, uanset at det måske mest er en bestemt person, der oplever noget problematisk eller som gør noget andre oplever som problematisk eller hvad det nu er, som er den umiddelbare situation. Alle, også de børn der eventuelt er med, vil være aktive parter, der bidrager på hver sin måde. Kunsten for os som psykologer er så blandt andet at hjælpe til den bedste fordeling af fokus mellem de forskellige personer, emner m.m. Her er vi i den forstand eksperterne – men det hører faktisk til sjældenhederne, at det ikke er en ide eller en ressource fra familien eller parret, der er drivkraften bag den udvikling, der sker.

---