Her får du hjælp til at gennemføre processer i gruppen / organisationen, som ikke er lige ud af landevejen og som vil have gavn af – eller som måske ligefrem er afhængige af, – at der er en udefrakommende facilitator tilstede.
Overskrifterne og indgangsvinklerne kan være mange. Nogle gange er de tydeligt definerede og der er enighed om dem… men lige så tit er der tale om overlap mellem forskellige overskrifter og netop det at finde ud af, hvor vi står, hvor vi gerne vil hen og hvordan vi kommer det, bliver en væsentlig del af processen. Nogle gange er der brug for indspark af ekspertviden i større eller mindre grad, måske blot et oplæg over et emne. Andre gange er det mere det at have en, der har erfaring med at tilrettelægge og gennemføre processer for gruppen, der er det vigtige. Og typisk er der brug for lidt af det hele.
Her er det især Peter, der med mange års erfaring som organisationspsykolog og proceskonsulent i mange forskellige sammenhænge, vil være den relevante ressource at trække på. Ring eller send en mail, hvis du gerne vil høre lidt mere om hvordan han ville gribe sagen an og om det i givet fald ville være relevant for jer, at bruge en af os. Vi samarbejder i øvrigt med andre konsulenter på dette område, bl.a. The Performance Group DK
Peter Stokholm
Cand.Psych.aut.